Klubben for F.T. Spaniels

Diciplinærudvalget

 

Karsten Klint

Klodskovvej 14

4800 Nykøbing F. den 18.11.11

 

Vedr.: Klubben for F.T. Spaniels vinderklasse markprøve på Gavnø den 23.10.11

 

Klubben for F.T. Spaniels Diciplinærudvalg, skal informere dig om, at vi har modtaget klager fra 4

forskellige personer omkring din opførsel som deltager på ovennævnte prøve.

Klagerne omhandler 2 forskellige episoder på samme prøve.

 

1) Ude i kæden blandt tilskuere og deltagere, har du, højlydt gået og kritiseret klubbens

bestyrelse og markprøveudvalg, og da en deltager har bedt dig om at dæmpe dig, og i stedet bedt dig

om at fremkomme med din kritik på andre tidspunkter, har du opført dig yderst aggressivt og truende,

og direkte stået og prikket vedkommende på brystet.

 

2) Under præmieoverrækkelsen har du demonstrativt, krøllet dit diplom sammen og stoppet det i en

flaske.

 

Diciplinærudvalget kan yderligere oplyse dig om, at vi, efter at have modtaget klagerne, har taget

kontakt til andre tilstedeværende på prøven, og begge episoder, som beskrevet ovenstående, er yderligere

blevet bekræftet af andre tilstedeværende udover klagerne.

 

 

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at diciplinærudvalget ser med stor alvor på ovennævnte

klager, og vi vil samtidig ikke undlade at informere dig om, at vi tidligere har fået henvendelser fra

andre medlemmer af klubben, omkring lignende episoder vedr. dit manglende sportsmanship og

tilsyneladende mangel på fornemmelsen af, hvordan man opfører sig på Klubben for F.T. Spaniels arrangementer.

Disse tidligere henvendelser har dog, modsat nu, aldrig udmøntet sig i direkte klager.

 

Inden diciplinærudvalget træffer sin afgørelse omkring klagerne, vil vi give dig muligheden for at

komme med en kommentar/forsvar, såfremt du ønsker det.

Diciplinærudvalget skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi skal have modtaget din skriftlige

kommentar, gerne over mail, senest tirsdag den 22. november 2011.

Du vil selvfølgelig modtage diciplinærudvalgets skriftlige afgørelse på klagerne, så snart den foreligger.

 

 

Med venlig hilsen

Klubben for F.T. Spaniels

Diciplinærudvalg

Repræsenteret ved

Ole Geert Dam

mail: fuglevig@mail.dk

 

 

 

Her er en mail sendt til Ole Gert Dam og hans svar.


Den 18/11/2011 kl. 20.25 skrev Karsten Klint:

 

Hej Ole.

Er det muligt at få tilsend de nævnte klager?
Håber at det kan være en hjælp til at kommentere på dem.

Mvh. Karsten Klint

 

 

From:fuglevig@mail.dk
To:
karstenklint@hotmail.com
Subject: Re: Klagesag vedr. Gavnø vinderklasse markprøve
Date: Fri, 18 Nov 2011 21:16:15 +0100

Hej Karsten

Det er ikke muligt at få dem tilsendt, men de lyder sammenfattet som beskrevet til dig i brevet.

mvh

Ole

 

 

 

 Kommentar til klagerne

 

Vedr.: Klubben for F.T. Spaniels vinderklasse markprøve på Gavnø den 23.10.11

Eftersom det ikke har været muligt at få de omtalte klager at se, bliver mine kommentarer desværre lidt ukonkrete. Skulle nedenstående give anledning til spørgsmål er I velkommen til at kontakte mig for at få uddybet dem.  Skulle I finde det fremmende at jeg personligt stiller op til et møde med disciplinærudvalget eller personer der evt. skulle føle sig krænget, gør jeg gerne det.

 

1) Ude i kæden blandt tilskuere og deltagere, har du, højlydt gået og kritiseret klubbens

bestyrelse og markprøveudvalg, og da en deltager har bedt dig om at dæmpe dig, og i stedet bedt dig

om at fremkomme med din kritik på andre tidspunkter, har du opført dig yderst aggressivt og truende,

og direkte stået og prikket vedkommende på brystet.

Dette er ikke korrekt.

Jeg har på intet tidspunkt på prøven kritiseret klubbens bestyrelse og markprøveudvalg.                            

Jeg har sammen med 5-6 andre markprøve deltager drøftet klubbens 14 dages tilmeldingsfrist.

Personligt har jeg sagt, at beslutningen om at lave den nye form for 14 dages tilmeldingsfrist, efter min opfattelse, var en fejl.  At jeg skulle have kritiseret bestyrelsen og markprøveudvalget, må i bedste fald bero på en fejl fortolkning. Personligt kan jeg godt have en mistanke om, at der ligger nogle ubehagelige bagtanker bag. Et budskab kan som bekendt bevist fejl fortolkes.

Det er korrekt, at jeg blev antastet af en markprøvedeltager, som til dagligt er bestyrelsesmedlem i FT Klubben. Denne person indledte vores samtale i et yderst nedladende tonefald, hvilket desværre gjorde den første halvdel af samtalen mindre konstruktiv for begge parters vedkommende. Midt i samtalen siger markprøvedeltageren at jeg ikke behøver at stå og hidse mig op, hvilket jeg, på stedet, oplyser ham om at jeg ikke gør.

Hunde og markprøver er noget jeg går op i og samtaler om disse emner kan, med mig, blive intense. Ikke ophidset eller truende, men intense.

Den sidste halvdel af samtalen bliver ført på et yderst fornuftigt plan og markprøvedeltageren for mig overbevist om at jeg skal skrive et forslag til markprøveudvalget ang. den nye 14 dages tilmeldingsfrist.

Dette forslag bliver udfærdiget samme aften.   

At jeg skulle have direkte stået og prikket vedkommende på brystet, må jeg på det kraftigste afvise som værende direkte usandt. Dette kan ikke fortolkes, men alene ses som en handling som har fundet sted eller ej. 

Skulle de beskyldninger, som fremgår af punkt 1, være rigtige, er det mig ubegribeligt, at klubbens øverste myndighed ”i kæden” (prøvelederen) ikke bortviste mig på stedet. Prøvelederen var under den omtalte episode i dennes umiddelbare nærhed. Kan man være yderst aggressiv og truende, uden en person som befinder sig ganske få meter derfra opfatter det? Det mener jeg ikke.

Peter Olsen tlf. 29 91 96 80

Jørgen Lycik tlf. 21 78 42 77

Jesper Brun tlf. 41 39 74 47

Jakob Brøste tlf. 20 22 59 90

Disse personer stod alle sammen inden for ganske få meter og overværede episoden som er omtalt i punkt 1.

De kan alle afkræfte, at jeg skulle have optrådt på den beskrevne måde. 

Jeg er sikker på at der er flere markprøvedeltagere fra den pågældende prøve, som kan afkræfte de påstande som er fremført i punkt 1.

Jeg modtog fredag aften information om klagen I skal behandle. Lørdag og søndag har jeg afholdt klapjagt på mit job. I har meddelt mig at hvis jeg har lyst til at kommentere på disse påstande, skal I senest have dem tirsdag - med andre ord, der har ikke været meget tid at gøre med.

Det har heller ikke været muligt af få oplyst hvem der deltog på prøven d. 23.10.2011. Kontaktpersonen fra markprøveudvalget har oplyst mig at, jeg kun kan se hvem der har fået placeret deres hunde på prøven.

Bent Bærenholdt, Jørgen Skovbølling og Henrik Risby Hansen hhv. 1. 2. og 3. vinderen har alle oplyst mig, at de ikke så eller overhørte episoden, men på ingen måde har oplevet mig som aggressiv eller truende på prøven.

1. vinderen af cocker prøven, Bo Pedersen har jeg ikke kunnet få kontakt til.

Derudover har jeg kontaktet en deltager fra prøven d. 23.10 som ikke vil nævnes med navn, men hvis I kontakter ham, vil han også afkræfte beskyldningerne som er fremført i punkt 1. Han har også oplyst at episoden med diplomet fandt sted efter præmieoverrækkelsen.     

 

2) Under præmieoverrækkelsen har du demonstrativt, krøllet dit diplom sammen og stoppet det i en flaske.

Dette er ikke korrekt.

Jeg krøllede mit diplom sammen efter præmieoverrækkelsen.  Denne handling var hverken demonstrativ eller et forsøg på at sende nogen form for signal. Jeg krøller alle mine diplomer sammen og smider dem ud. Diplomer har ingen betydning for mig. Det er alene hundearbejdet og det at vinde, som har betydning. 1. vinder diplomer smider jeg også ud.

Eftersom ovenstående ikke var en stor ting for mig, har jeg måttet forhøre mig om hændelsen. Jakob Brøste, Jørgen Lycik og Bent Bærenholdt kan bekræfte at krølleepisoden fandt sted efter præmieoverrækkelsen og diplomet var rullet runde som et rør under selve præmieoverrækkelsen.  

Der er åbenbart folk i FT. Klubben som ser alt hvad jeg gør og siger, og derefter tolker det, som fanden læser biblen.

Fremover venter jeg med at krølle mine diplomer sammen til jeg kommer hjem.

 

Vindermentalitet er ikke det samme som mangel på sportsmanship.

På den omtalte prøve lykønskede jeg oprigtigt 1. vinderen og tilkendegav, at der ikke var den mindste tvivl om, at han var den rigtige vinder af det runoff, som afgjorde prøven.

 

2 B) vi vil samtidig ikke undlade at informere dig om, at vi tidligere har fået henvendelser fra

andre medlemmer af klubben, omkring lignende episoder vedr. dit manglende sportsmanship og

tilsyneladende mangel på fornemmelsen af, hvordan man opfører sig på Klubben for F.T. Spaniels arrangementer.

Disse tidligere henvendelser har dog, modsat nu, aldrig udmøntet sig i direkte klager.

Til dette afsnit vil jeg ikke knytte andre kommentarer, end at jeg ikke håber, der bliver truffet beslutninger i Klubben for FT Spaniels, som er baseret på tilfældige rygter.

 

Mvh. Karsten Klint

Tlf. 27 14 02 56

 

 

 

Et par mails sendt efter kommentarerne

Hej Ole

Flemming Lorentzen (tlf. 40 15 96 43) var også tilstede på Gavnø prøven d. 23.10.11.

Han kan heller ikke bekræfte at jeg skulle have opført mig som beskrevet i punkt 1, i klagerne.
Punkt 2 har han ikke set.


Mvh. Karsten Klint

----------------------------------------------------------

Hej Ole

1. vinderen af cocker-prøven d. 23.10 Bo Pedersen ringede tilbage til mig, i dag.
Han havde også meget svært ved at se klagernes berettigelse.

Mvh Karsten Klint

 

 

Her kommer så ”Dommen”

 

Klubben for F.T. Spaniels

Diciplinærudvalget

 

Karsten Klint

Klodskovvej 14

4800 Nykøbing F. den 25.11.11

 

Vedr.: Klubben for F.T. Spaniels vinderklasse markprøve på Gavnø den 23.10.11

Som tidligere oplyst har diciplinærudvalget modtaget klager fra 4 forskellige personer omkring din opførsel påovennævnte markprøve.

Vi har, gennem et brev, fremlagt klagernes indhold for dig, og vi har samtidig givet dig

mulighed for at komme med dine kommentarer - kommentarer, som vi modtog fra dig mandag den 21.11.11.

 

Diciplinærudvalget har efterfølgende gennemgået sagen, og er kommet frem til følgende afgørelse:

Diciplinærnævnet betragter denne sag og problematikken herom, som noget helt principielt i Klubben for F.T.Spaniels.

 

Klubben for F.T. Spaniels er en demokratisk forening, hvis formål er nedfældet i et sæt vedtægter, og som tillæg hertil, har man udfærdiget et markprøvereglement, som understøtter formålet.

For, at en forening, som Klubben for F.T. Spaniels, overhovedet kan eksisterer, kræver det, at der er nogle medlemmer, som frivilligt og gratis stiller deres arbejdskraft til rådighed.

Dette frivillige arbejde foregår på en masse forskellige fronter, som bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde, trænere, prøveledere, dommere og helt almindelige hjælpere som er villige til at stille fri-/feriedage til rådighed for, at bl.a du, og andre medlemmer, kan komme på markprøver, working tests, jagttræningsdage, træninger og meget andet.

 

Sagt med andre ord, der er få “ydere” som gør det muligt, at der kan være mange “nydere”.

Disse få “ydere” er hele grundstammen for vor klubs eksistens, og de fortjener derfor den aller største respekt, for uden dem, ingen aktiviteter for de mange nydere.

Det er også vigtigt at forstå, at man gennem ydelser, selvfølgelig også opnår indflydelse omkring beslutningerne, med hensyntagen til klubbens vedtægter og markprøvereglement.

 

Desværre må vi konstatere, at der, gennem de sidste måske 7-8 år, er opstået en meget kedelig tendens, ikke kun i Klubben for F.T. Spaniels, men i “forening Danmark” generelt. En tendens, hvor ganske få, af den store skare af “nydere”, desværre udviser mangel på respekt og taknemmelighed overfor det arbejde og de beslutninger som “yderne” udfører.

 

Denne lille skare af “nydere” benytter desværre enhver lejlighed til at gå på barrikaderne for at kritisere og beklage sig over “ydernes” arbejde, og som oftest bliver “ydernes” motiver for

at tage bestemte beslutninger mistænkeliggjort, som værende udelukkende for at tilgodese egne eller venners interesser.

Ja denne mistænkeliggørelse foregår endda somme tider på andre medier som f.eks. på Facebook og

Jagtformidling.dk.

 

Dette mindretal af nydere er desværre en af hovedårsagerne til, at det bliver sværere og sværere, at få folk til at yde frivilligt arbejde, for det eneste disse frivillige oplever er kritik og mistænkeliggørelse.

Dette mindretal er desværre også med til at skabe en dårlig stemning på mange af klubbens arrangementer, og det der gerne skulle være en fornøjelig fritidsbeskæftigelse for mange, bliver lige pludselig det modsatte.

 

Lad det være slået fast, at diciplinærvalget til enhver tid vil kæmpe imod dette mindretal af nydere, som ikke ved hvordan man gebærder sig i en demokratisk forening, som Klubben for F.T. Spaniels. Ikke forstået sådan, at det er ulovligt at være uening, for uenighed er med til at få tingene belyst fra forskellige synsvinkler i en demokratisk forening, men diciplinærudvalget kan ikke understrege nok, at selv om man er uenig, så udviser man respekt for medlemmer med andre holdninger end en selv, og man udviser respekt overfor de personer som yder for, at andre kan nyde.

 

Man benytter ikke enhver lejlighed til fremkomme med sine kritiske synspunkter og

mistænkeliggørelser, men bruger demokratiet, som det er tænkt.

Har man andre holdninger end de demokratisk valgte eller udpegede udvalgsmedlemmer, prøveledere eller dommere, ja så henvender man sig direkte til de omtalte personer i en ordentlig og sober tone.

 

Opnår man ikke gehør for sine synspunkter her, kan man søge indflydelse for sine egne holdninger ved at opstille til bestyrelsesvalg eller fremkomme med sine spørgsmål og evt. kritik på klubbens årlige generalforsamling.

Her kan ethvert medlem fremkomme med forslag, og opnår man et demokratisk flertal for sine synspunkter, så bliver de også gennemført, og der igennem opnår man indflydelse.

Opnår man ikke flertal for sine synspunkter, må man, i et demokrati, acceptere dette, og dernæst

helt personligt tage stilling til om man ønsker at være medlem af en sådan forening.

Dette er hele essensen i en demokratisk forening som Klubben for F.T. Spaniels.

 

Nu direkte til din sag og klagerne herom.

Diciplinærudvalget ønsker på ingen måder, at sætte evt. vidner op mod hinanden i sagen, men vi kan konstatere både ud fra klagerne og dine kommentarer, at følgende har fundet sted.

Du har krøllet dit diplom sammen, om det er foregået før eller efter en præmieoverrækkelse er sagen fuldstændig uvedkommende, for du har krøllet det sammen i flere andres påsyn.

Om du interesserer dig for at få et diplom er også sagen fuldstændig uvedkommende.

Der findes rigtig mange medlemmer i klubben som, populært sagt, vil give deres højre arm for at opnå sådan et diplom med deres hund.

Din handling er fuldstændig respektløs, ikke kun overfor disse medlemmer og øvrige deltagere, men også respektløs overfor dommerne, terrænværter, prøveleder og markprøveudvalg, som alle har ofret mange frivillige timer på, at bl.a. du kunne komme på markprøve på Gavnø den 23.10.11.

 

Du har højlydt stået og fremført kritik på en markprøve, hvor kritikken under ingen omstændigheder hører hjemme.

Om din kritik omhandler bestyrelse, markprøveudvalg eller lodtrækningsprocedure er også sagen

fuldstændig uvedkommende, men du har i hvertfald opført dig så højlydt og kritisabelt, at en anden deltager, har fundet det nødvendigt, at bede dig om at dæmpe dig, og fremkomme med din kritik på rette tid og sted.

Du forsøger desværre i din redegørelse, at mistænkeliggøre motivet for medlemmets handling, idet du skriver, citat:

“Personligt kan jeg godt have en mistanke om, at der ligger nogle ubehagelige bagtanker bag. Et budskab kan

som bekendt bevist fejl fortolkes”

Dit budskab, som du kalder det, er ikke fejlfortolket, for et budskab af den karakter, hører simpelthen ikke hjemme på en markprøve, hvilket du i øvrigt selv indrømmer at have erkendt senere i samtalen.

 

Diciplinærudvalget vil gerne understrege, at medlemmets/deltagerens handling er fuldstændig korrekt, idet alle instanser i klubben, er 100% enige om, at oplever vi forsøg på at skabe dårlig stemning på klubbens arrangementer, skal vi forsøge at stoppe det. Din reaktion på denne korrekte og legale handling, fra en anden deltager, var desværre overfusning og aggression eller som du selv kalder det “en intens” handling fra din side.

 

Diciplinærudvalget vil gerne understrege, at alle deltagere, især på en vinderklasse markprøve, er konkurrencemennesker og alle har vindermentalitet, og alle deltagere, går op i hundene med liv og sjæl, men derfor opfører man sig ikke respektløs, udfordrende og skaber dårlig stemning.

Din reaktion er simpelthen uønsket adfærd i Klubben for F.T. Spaniels, og det uanset hvor meget vindermentalitet du mener at besidde eller uanset hvor meget du går op i hundene.

 

Alle som går på markprøver, oplever en gang imellem skuffelser eller hændelser vi er uenige i, sådan er sporten simpelthen, men uanset hvad, så udviser man sportmansship og respekt overfor dem, som yder, for at få det hele til at fungere. Respekten og sportmanshippet udmønter sig i, at man acceptere tingenes tilstand, og kommer igen en anden gang, for at gøre det bedre.

Længere er den ikke.

 

Diciplinærudvalget er på baggrund af ovennævnte kommet til den afgørelse, at vi vil benytte os af den sanktionsmulighed som er beskrevet i klubbens markprøvereglement under §2 Organisation - sidste afsnit, hvorefter du udelukkes fra alle klubbens arrangementer det næste år fra dags dato at regne.

 

Det betyder, at du igen kan deltage på klubbens arrangementer efter den 25. november 2012, selvfølgelig forudsat du selv ønsker det. Du vil i perioden, stadig kunne bevare dit medlemskab af klubben.

 

Det er diciplinærudvalget håb, at du i denne pause fra klubbens arrangementer, vil tænke dig grundigt om, og evt., efter endt karantæne, vil bruge din vindermentalitet og store interesse for hundene konstruktivt, til glæde ikke kun for dig selv, men til glæde og gavn for den brede medlemsskare sådan du kommer til at arbejde med klubben og ikke imod den.

Diciplinærudvalget vil samtidig understrege, som der også står i samme paragraf i markprøvereglementet, at vor beslutning er definitiv.

 

Med venlig hilsen

På diciplinærudvalgets vegne

Ole Geert Dam

 

 

 

 

 

 

Svar på ”Dommen”

 

Hej Ole.

Til Disciplinærudvalget.

 

Jeg ved ikke om det er et standart brev i bare har sat mit navn ind i. I så fald, skal I bare se bort for nedenstående.

Jeg har mundtligt og skriftligt tilbudt Markprøveudvalget, Træningsudvalget og Bestyrelsen min hjælp.

Træningsudvalget skrev tilbage at de havde de hænder de havde brug for.

Markprøveudvalget og Bestyrelsen har ikke svaret tilbage.

Jeg har tilbudt markprøveudvalget at være prøveleder på markprøver.

Jeg har tilbudt Markprøveudvalget at stille terræn til rådighed, for alle de markprøve de kunne ønske sig.

Jeg har tilbudt Træningsudvalget at starte en træningsplads op. Da dette ikke var ønsket, tilbød jeg min hjælp til, en af klubbens eksisterende træningsplads i stedet.

På baggrund at ovenstående, vælger jeg at se bort fra de første 2/3 af Jeres brev.

Tak for Jeres beskrivelse at demokrati. Min demokratiske ret agter jeg at gøre” intens” brug af de kommende år. 

 

Mvh. Karsten Klint

 

 

 

 

  

 

Mail sende til Ole Gert Dam

Hej Ole

§2 Organisation - sidste afsnit, hvorefter duudelukkes fra alle klubbens arrangementer??????

§2 Organisation - sidste afsnit at, hundeføreren udelukkes fra at startepå klubbens markprøver i minimum 1 år, maximum 5 år. Dette afgøres af klubbens disciplinærudvalg,


Er det jer som er kommet til at skrive forkert?
Er det mig som opfatter det forkert?

Jeg tolker, §2 Organisation - sidste afsnit, kun omfatter: hundeføreren udelukkes fra at starte på klubbens markprøver i minimum 1 år.
Altså ikke alle klubbens arrangementer.

Mvh. Karsten

Denne mail gad Ole Gert Dam ikke svare på.

 

 

Klubbens markprøvereglement under §2 Organisation - sidste afsnit

 

§2 Organisation - sidste afsnitat, hundeføreren udelukkes fra at starte på klubbens markprøver i minimum 1 år, maximum 5 år. Dette afgøres af klubbens disciplinærudvalg. Diciplinærudvalgets beslutning er definitiv.

 

Der står ikke noget om: alle klubbens arrangementer det næste år fra dags dato at regne.